Bog-pris.dk - find dine bøger billigst

Click here: => ifeadkasdia.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MjI6Ikh1bmRyZWRlIMOlcnMgZW5zb21oZWQiO30=


José Arcadio Buendía og Ursula er fætter og kusine, og frygten for at føde iguaner eller børn med grisehaler på grund af slægtskabet er nærværende fra starten. Velasco lagde i 1986 sag an mod ham for at blive formelt anerkendt som rettighedshaver — men han tabte sagen, så García Márquez også juridisk er tekstens ophavsmand. Barndomshjemmet og dets mange beboere — huset var fyldt med tanter, der fortalte den lille Gabo ammestuehistorier om spøgelser og alskens overtro, — har sat afgørende og vedvarende spor i forfatterens bevidsthed og har fundet vej videre ind i forfatterskabets overdådig Som 8-årig forlod Márquez bedsteforældrenes hus og flyttede hjem til sine forældre.

I begyndelsen af 1800-tallet grundlagde ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, den lille flække. Anbefalet af bibliotekar Ditte Krogh, Ballerup Bibliotek Engang i 1800-tallet grundlægger den, på det tidspunkt, unge patriark José Arcadio Buendía og hans kone Ursula landsbyen Macondo et isoleret sted i en fiktiv latinamerikansk stat. Hvis varen er på lager, sender vi den til dig indenfor 1-2 hverdage.

Bog-pris.dk - find dine bøger billigst

Den magiske realismes grundværk lever ikke op til forventningerne Få bøger kan siges at have grundlagt en litterær bevægelse eller en særlig genre, men 100 års ensomhed er en af dem. Elementerne var muligvis kendte i forvejen, men blandingen og gennemslagskraften var ikke set før. Bogen er også meget andet. Den er et forsøg på at favne og behandle et århundredes colombiansk historie — fra starten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet — og den gør det ved at skildre en slægt og en by gennem mange generationer. Efter et æresdrab drager stamfaderen José Arcadio Buendia sammen med 22 andre mænd og deres familier ud i ødemarken, hvor de grundlægger landsbyen Macondo. Allerede fra starten hviler der en tavs trussel over familien. Hans kone Ursula er også hans kusine, og det bliver spået, at det nære slægtskab vil føre til, at deres børn vil blive født med grisehaler. Det gør de ikke, men efterkommerne bliver ved med at finde deres elskere og ægtefæller i familiens rækker. Sjældent har jeg set så meget erotisk tiltrækning mellem mennesker, der er mere eller mindre i familie med hinanden. Den politiske historie spores ikke mindst i familiens anden generation. Sønnen Aureliano Buenda slutter sig til de liberale og bliver en ledende militær leder i den borgerkrig, der præger landet gennem årtier. Selvom sympatien er på de liberales side, så gøres der intet forsøg på at skjule hans brutalitet, og romanen rummer krads kritik af den politiske ledelse, der i sidste ende sælger idealerne for at få del i landets ledelse. Kritikken af de nordamerikanske bananplantager og især af regeringens overgreb på arbejdernes rettigheder er også rystende. Den magiske realisme viser sig gang på gang i romanen. Marquez accepterer ikke de gængse naturlove. I stedet befinder Macondo sig i en verden, hvor overnaturlige fænomener indgår som en naturlig del af hverdagslivet. Det magiske knytter sig som regel til omgivelserne: Flerårig regn og tørke, blomster fra himlen og en søvnløshedsepidemi, bare for at nævne nogle, men der er selvfølgelig også masser af varsler og forunderlige sammenfald. Jeg har bestemt ikke noget i mod hverken magiske elementer eller slægtsromaner, men det fungerede ikke så godt i dette tilfælde. Det er som om Marquez simpelthen vil for meget på én gang. Nye magiske elementer introduceres umotiveret, når scenen skal skiftes, og hver gang man er lige ved at identificere sig med personerne, skifter perspektivet og som oftest kommer de også voldsomt af dage.

Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed. © Gabriel García Márquez tv. Trods frygten for indavl, drages de unge kvinder og mænd fra Buendia-familien af hinanden generation efter generation. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger den lille flække, som Márquez befolker med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder.